I sommerperioden har vi udendørsservering langs butikkens facade og  på Store Torv.

På Store Torv står en keramikskulptur udformet som springvand. Skulpturen er skabt af keramikeren Steen Lykke Madsen og fremstillet hos porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl. Den blev opstillet i 1986 som en gave fra Holstebro Bank i forbindelse med byens 700 års jubilæum.